Audio-Tech  
 
FORHANDLERE    INFO KONTAKT OS HER HJÆLP LOGIN

PRODUKTER
Autoradioer
Autoradiotilbehør
Navigation
DVD & skærme
Højttalere
Højttalertilbehør
Forstærkere
Subwoofere
Kabler & kabelsæt
Tilbehør
TILBUD/PRISFALD!
SØG
DOWNLOADS
Spørgsmål & Svar
Kataloger
Ratfjernbetjening
PC Programmer
Thiele/Small Data
DIVERSE
Om Audio-tech
Bliv forhandler
DET MENER
ANDRE KUNDER

"Med Audio-Tech's produkter har vi skabt en meromsætning ved at tilbyde højttalere og tilbehør til alle vores kunder..."

HC Auto, Århus



Handelsbetingelser

Når du handler på www.audio-tech.dk og med Audio-Tech generelt (tlf, fax e-mail etc.), er du naturligvis dækket af diverse forbrugerlovgivninger, som du kan læse om herunder.
Audio-Tech handler ikke med private, men kun med erhvervskunder (handelskøb).
 
§1 Generelt
§2 Tilbud og ordrebekræftelser / fakturaer
§3 Priser
§4 Betaling
§5 Ejendomsret
§6 Levering
§7 Forsinkelse
§8 Risikoens overgang
§9 Force majeure
§10 Mangler og reklamation
§11 Annullering og ændring af ordre
§12 Fortrydelsesret
§13 Garanti
§14 Produktansvar

§ 1. Generelt
1.1 Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for Audio-Tech's salg til ervervskunder over Internettet, pr. telefon, fax, brev eller e-mail.
1.2 Salgs- og leveringsbetingelserne gælder mellem parterne, i det følgende kaldet Audio-Tech og kunden, for tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt er aftalt.
 
§ 2. Tilbud og ordrebekræftelser / fakturaer
2.1 Endelig aftale er først indgået ved kundens modtagelse af skriftlig ordrebekræftelse fra Audio-Tech, udtrykkeligt benævnt således, eller faktura.
2.2 Kataloger, brochurer, prislister m.v., samt oplysninger om varens mål, vægt og særlige egenskaber i øvrigt kan indhentes af kunden før varens bestilling. Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun bindende for Audio-Tech, når disse udtrykkeligt er anført ordrebekræftelsen eller fakturaen.
2.3 Audio-Tech påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne, udarbejdet af leverandører. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelse, brugervejledning m.v.
 
§ 3. Priser
3.1 Al salg sker til den til enhver tid gældende prisliste.
3.2 Den aftalte bruttopris fremgår af kundens ordrebekræftelse eller faktura.
 
§ 4. Betaling
4.1 Betaling sker senest den dato ordrebekræftelsen eller fakturaen angiver som den sidste rettidige betalingsdag.
4.2 Såfremt en forfaldsdato ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved fakturadato. Udskydes levering på grund af kundens forhold, er kunden - medmindre Audio-Tech skriftligt meddeler kunden andet - alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til Audio-Tech, som om levering var sket til aftalt tid.
4.3 Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Audio-Tech  berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdagen med 1,5% pr. påbegyndt måned.
4.4 Kunden er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på Audio-Tech, som ikke er skriftligt anerkendt af Audio-Tech, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.
4.5 Rabatter af enhver art ydes kun på betingelse af rettidig betaling.

§ 5. Ejendomsret
5.1 Den leverede vare forbliver Audio-Tech's ejendom, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger og alle øvrige krav i henhold til forretningsforholdet er betalt af kunden.
 
§ 6. Levering
6.1 Levering sker ved overgivelse til den første transportør med henblik på varens videresendelse til kunden eller, hvor kunden selv skal afhente varen, da når varen stilles til rådighed for kunden på Audio-Tech's forretningssted/lager.
6.2 Audio-Tech  påbegynder levering på det tidspunkt, som angives i ordrebekræftelsen eller på fakturaen, medmindre andet er aftalt.
6.3 Måtte Audio-Tech af kommercielle, tekniske eller af andre årsager herunder på grund af forsinkelse med tilvejebringelse af ydelser fra andre operatører, skønne det nødvendigt, er Audio-Tech dog berettiget til at udskyde leveringsdatoen.
 
§ 7. Forsinkelse
7.1 Skyldes forsinkelser ved levering, at Audio-Tech  er i en situation som angivet i § 9, udskydes leveringstidspunktet med den tid hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 30 dage. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløb af den aftalte leveringstid.
7.2 Audio-Tech skal i ovennævnte tilfælde omgående meddele kunden ændringer i leveringstiden.
7.3 Audio-Tech er ikke erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, følgetab, avancetab o.l., som måtte indtræde som følge af forsinkelse.
Et evt. erstatningskrav mod Audio-Tech  kan ikke overstige 10.000,- DKK pr. skadestilfælde.
 
§ 8. Risikoens overgang
8.1 Risikoen for den købte vare overgår til kunden, når varen af Audio-Tech's leverandør er overgivet til forsendelse, eller når varen er stillet til rådighed for kunden på Audio-Tech's forretningssted/lager.
8.2 I tilfælde af at Audio-Tech ikke er i stand til at levere på grund af kundens forhold, overgår risikoen for varen tillige til kunden, når underretning om det nævnte forhold er tilgået Audio-Tech og varen er sat til kundens disposition.
 
§ 9. Force majeure
9.1 Audio-Tech hæfter ikke for manglende opfyldelse af Audio-Tech's forpligtelser, som skyldes force majeure, herunder krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af lokale myndigheder, strejke, blokade eller lock-out, eksport- eller importforbud, naturkatastrofer eller dårlige vejrforhold, brand, mangel på arbejdskraft eller energiforsyning eller nogen årsag i øvrigt som ligger udenfor Audio-Tech's kontrol og, som er egnet til at hindre Audio-Tech i opfyldelsen.
9.2 Ovennævnte force majeure klausul er gældende, hvad enten opfyldelseshindringerne rammer Audio-Tech selv eller en af Audio-Tech valgt underleverandør eller transportør.
 
§ 10. Mangler og reklamation
10.1 Ved levering skal kunden straks - og inden ibrugtagning - foretage en sådan kvalitativ og kvantitativ undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.
10.2 Hvis kunden vil påberåbe sig en kvalitativ eller kvantitativ mangel, skal kunden omgående og inden 14 dage give Audio-Tech meddelelse herom.
10.3 Skulle de leverede varer vise sig at være behæftet med mangler, for hvilke Audio-Tech er ansvarlig, påtager Audio-Tech sig alene og efter eget valg, enten at foretage justering, reparation eller omlevering inden for en rimelig frist eller at give et forholdsmæssigt afslag i købesummen. 10.4 Audio-Tech er ikke erstatningsansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab, følgetab, avancetab o.l., som måtte indtræde som følge af en mangelfuld levering. Et evt. erstatningskrav mod Audio-Tech  kan ikke overstige 10.000,- DKK pr. skadestilfælde.
10.5 Det påhviler kunden straks ved modtagelsen, skriftligt at gøre eventuelle reklamationer vedrørende transportskade gældende overfor transportøren og såfremt skaden ikke kunne konstateres ved modtagelsen, da snarest og senest 14 dage herefter.
10.6 Ifølge et EU-direktiv har kunden fra og med 1. januar 2002 to års reklamationsret på produkter, som købes hos Audio-Tech.
 
§ 11. Annullering og ændring af ordre
11.1 Kundens annullering eller ændring af ordren, herunder ændring af specifikation, mængde og leveringstidspunkt, skal aftales skriftligt pr. mail eller mundligt pr. telefon.
11.2 De med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, dækkes fuldt ud af kunden. 
 
§ 12. Fortrydelsesret
12.1 Kunden har efter aftale fortrydelsesret i 14 dage efter modtagelse af varerne.
12.2 I det omfang kunden returnerer varen som følge af fortrydelsesretten, afholder kunden samtlige omkostninger i forbindelse med varens returnering, ligesom risikoen for varen forbliver hos kunden, indtil Audio-Tech overfor kunden har bekræftet, at de returnerede varer er modtaget i mangelfri stand.
12.3 Varer med tilbehør skal tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, som de blev leveret. Varerne og tilbehøret skal være ubrugte, i mangelfri stand, i original præsentabel emballage og smudsfri.
12.4 Audio-Tech refunderer kunden den fulde købesum, forudsat fristen for at fortryde er overholdt og forudsat varerne og tilbehøret er retureneret i væsentlig samme stand og mængde.
12.5 Audio-Tech forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr på 5% af købesummen, såfremt at køberen vælger at returnere varer indenfor fortrydelsesrettens periode, som specielt er fremskaffet til kunden om som ikke kan anses for værende lagervarer.
 
§ 13. Garanti 
13.1 Audio-Tech yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer og en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare er alene at betragte som en videregivelse af producentgarantien, således at der ikke overfor Audio-Tech kan rejses krav i henhold til den pågældende garantierklæring.
13.2 Garantien er kun gældende, såfremt garantierklæringens betingelser er opfyldt og brugs-, monterings- og benyttelsesanvisninger er blevet fulgt.
 
§ 14. Produktansvar
14.1 I det omfang intet andet følger af ufravigelige bestemmelser, gælder følgende vedrørende Audio-Tech´s produktansvar:
14.2 Audio-Tech er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af Audio-Tech eller andre, som han har ansvaret for.
14.3 Audio-Tech er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som måtte indtræde, medens det solgte er i kundens besiddelse. Audio-Tech er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af kunden, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er Audio-Tech ansvarlig for skader på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade.
14.4 Audio-Tech er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
14.5 I den udstrækning, Audio-Tech måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Audio-Tech skadesløs i samme omfang, som Audio-Tech's ansvar er begrænset efter de 3 foranstående punkter.
14.6 Disse begrænsninger i Audio-Tech´s ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
14.7 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til ovennævnte punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
14.8 Audio-Tech er kun selvstændig erstatningsansvarlig for produktskade, som forvoldes på andre ting hvis det dokumenteres, at den indtrufne skade beror på defekt i varen, hidrørende fra fejl begået af Audio-Tech. Audio-Tech's selvstændige ansvar for skader på ting kan aldrig overstige kr. 10.000,00. Audio-Tech hæfter alene for culpa ansvar i 3 år efter den dag, skadelidte har fået eller burde have fået kendskab til skaden og defekten.
14.9 Audio-Tech og kunden er gensidig forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er blevet rejst mod en af dem på grund af en skade, som påstås forårsaget af det solgte. 
 


Produceret af Sites|dk


INDKØBSKURV
Din kurv er tom

LOGIN
Brugernavn:
Adgangskode:
Glemt adgangskode?

NYHEDER






Vis alle nyheder